Nyt forløb i ShareIT: Gener - koden til alt levende
Biotech Academy har lavet et gratis forløb omkring gener.
Hvad gør mig til det køn jeg er? Hvad er køn? Kan jeg leve for evigt? Udforsk aspekter af genetikken fra den basale teori om gener og arvelighed til genetikkens betydning for evigt liv og det tildelte køn.
I forløbet fra Biotech Academy kan eleverne lære om, hvordan vi med gen-saksen CRISPR/Cas9 kan ændre i generne for at skabe potentielle designerbabyer. Lad også eleverne se deres eget DNA med vores øvelse.
Forløbet er skræddersyet til undervisningen i udskolingen og oplagt til tværfaglige forløb med biologi, kristendomskundskab og samfundsfag. Derudover er materialet særlig godt egnet til projektopgaver inden for genetik og etik.
Find forløbet her.